Asset Protection Auditor til Synoptik og Smarteyes
Role Description & Overview
Om rollen
Som Asset Protection Auditor bliver du en del af vores skandinaviske Asset Protection-team, som består af fem medarbejdere. Teamet arbejder tæt sammen med butikkerne, Store Operations, Retail Management og Servicekontoret for at sikre høj kvalitet, compliance og ensartede standarder på tværs af organisationen. I rollen kombinerer du butiksrevision, analyse, opfølgning og rådgivning og bidrager til løbende forbedringer af processer og arbejdsgange i butikkerne. Din hverdag veksler mellem butiksbesøg, analyse og opfølgning fra hovedkontoret i Herlev samt tæt dialog med butikker og øvrige interessenter. Rollen indebærer omkring 80 butiksbesøg årligt over hele Danmark, og derfor en betydelig grad af rejseaktivitet.
Dine primære ansvarsområder
Butiksrevision og opfølgning
- Planlægge, forberede og gennemføre butiksbesøg, primært i Danmark
- Evaluere efterlevelsen af gældende retningslinjer, procedurer og administrative processer
- Identificere afvigelser, risici og forbedringsmuligheder
- Dokumentere observationer og følge op på relevante indsatsområder
- Understøtte butikkerne i opfølgning på observationer og anbefalinger
- Bidrage til udvikling og forbedring af procedurer, processer og arbejdsgange
Sparring og samarbejde
- Være faglig sparringspartner for Store Operations og butikkerne inden for relevante processer og arbejdsgange
- Bidrage til træning, onboarding og kommunikation af retningslinjer
- Besvare spørgsmål vedrørende administrative processer, lageroptællinger og revisionsrelaterede emner
- Samarbejde med relevante interessenter på tværs af Retail, Store Operations og Servicekontoret
- Bidrage aktivt til teamets samlede opgaveløsning
Rapportering og analyse
- Bidrage til rapportering og opfølgning på gennemførte butiksbesøg
- Udarbejde analyser, dokumentation og opfølgningsmateriale
- Identificere forbedringsmuligheder og understøtte implementeringen af relevante tiltag
- Varetage administrative opgaver inden for eget ansvarsområde
Du vil referere til den Skandinaviske Internal Control, Asset & Data Protection Manager.
Din profil
Du arbejder struktureret, selvstændigt og grundigt og trives med at have ansvar for egne opgaver. Du er nysgerrig af natur, har blik for detaljer og formår samtidig at skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du trives med at kontrollere, følge op og sikre, at processer og retningslinjer bliver efterlevet i praksis. Du motiveres af at kombinere analyse, opfølgning og dialog med butikkerne og formår at skabe værdi gennem en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang.
Faglige kompetencer
- Erfaring fra detailbranchen og god forståelse for butiksdrift
- Erfaring med administrative processer, lageroptællinger eller lignende arbejdsopgaver
- Erfaring med audit, kontrol, compliance eller lignende opgaver er en fordel
- Relevant uddannelse inden for detail, økonomi, administration eller tilsvarende
- Rutineret bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel
- Kendskab til ERP- og POS-systemer er en fordel
- Evne til at arbejde struktureret med dokumentation, analyse og rapportering
- Gode dansk- og engelskkundskaber
- Gyldigt kørekort (kategori B)
Personlige kompetencer
- Selvstændig og ansvarsbevidst
- Struktureret og detaljeorienteret
- Samarbejdsstærk og relationsskabende
- Høj integritet og professionel tilgang
- Serviceorienteret og løsningsfokuseret
- Trives med mange kontaktflader og en varieret hverdag
Vi tilbyder
En spændende rolle med stor selvstændighed og en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du bliver en del af et skandinavisk Asset Protection-team og får mulighed for at arbejde tæt på forretningen samt bidrage til udviklingen af processer, standarder og arbejdsgange på tværs af Synoptik og Smarteyes.
Derudover tilbyder vi:
- En varieret hverdag med revision, analyse, rådgivning og rejseaktivitet
- Mulighed for faglig udvikling inden for revision, compliance og forretningsprocesser
- Tæt samarbejde med kollegaer på tværs af Skandinavien
- Mulighed for at blive en del af EssilorLuxottica-koncernen og et internationalt samarbejde
- Konkurrencedygtig løn baseret på erfaring og kvalifikationer
- Sundhedsforsikring
- Gratis parkering
- Attraktive medarbejderrabatter i vores butikker
- Aktiv personaleforening og sociale arrangementer
- Sund og varieret frokostordning
Kontaktperson
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Internal Auditor Pelle Marcher på
Vores engagement i mangfoldighed, ligestilling og inklusion
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, nationalitet, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse. Vi tror på, at diversitet skaber gode rammer for meningsdannelse, løsningsmuligheder samt læring og ser frem til at høre fra dig!
#J-18808-LjbffrReady to apply for this finance role?
This position is hosted on CV-Library. Click below to view the official posting and submit your application.
Key Details
- Date Posted: 26 Oct 2026
- Location: herlev kommune
- Employment: Permanent
- Workplace: Hybrid
- Specialism: Audit, Taxes & Accounting
Need an updated CV for this role?
Build an ATS-optimised finance CV in minutes with professional templates.
Build Free CV NowEmployer Profile
Synoptik
Verified Practice / CorporateVerified accountancy practice or enterprise finance team operating across the UK economy.
More Jobs at Synoptik