Psykolog til Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø
Role Description & Overview
til Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø
Vil du bruge din faglighed sammen med mennesker, der lever med uhelbredelig sygdom, og med de pårørende, der står ved siden af dem? Vi søger en psykolog til en fast stilling på 30 timer/uge med start 1. januar 2027. Hos os bliver du en del af et tæt tværfagligt fællesskab, hvor den psykologiske indsats er en naturlig del af den samlede lindring.
Dit arbejde hos os
Din kerneopgave er afklarende samtaler og kortere forløb med patienter og pårørende – individuelt, som par eller med hele familien. Samtalerne foregår ambulant i Farsø, under indlæggelse eller som hjemmebesøg. Opgaverne spænder bredt, for eksempel:
- Psykologfaglig vurdering af komplicerede reaktioner og psykopatologi, samt rådgivning ift. relevante støttemuligheder.
- udarbejde selvmordsrisikovurderinger og kriseplaner.
- Støtte og intervention ift. eksistentielle problematikker såsom sorg, meningstab, angst, skyld og skam.
- Rådgivning til familier, hvor børn og unge er pårørende
Du arbejder tæt sammen med sygeplejersker, læger, fysioterapeut, socialrådgiver, præst og sekretær, deltager i tværfaglige konferencer og er sparringspartner i komplekse forløb.
Som en naturlig del af arbejdet i den specialiserede palliation har du en vigtig rolle i forhold til at understøtte refleksion for dine kollegaer. Du har en vigtig funktion i at støtte personalet, blandt andet gennem debriefing efter svære forløb og refleksionsrum. Du varetager desuden tværfaglig supervision internt i den specialiserede palliation. Afhængigt af dine kompetencer kan du også indgå i monofaglig supervision på tværs af Aalborg Universitetshospital.
Udvikling og praktikvejledning
Du får mulighed for at præge og udvikle det psykologiske tilbud i den specialiserede palliation. Det er også en fast del af stillingen at være praktikvejleder for psykologistuderende, samt at bidrage til undervisning og vidensformidling. Du bliver desuden en del af et monofagligt fællesskab med psykologerne i de øvrige Teams For Lindrende Behandling i Nordjylland.
Vi leder efter dig, der …
- er uddannet cand.psych. og meget gerne er klinisk psykolog (tidligere autoriseret psykolog) og specialist – eller er godt på vej
- har erfaring med eller stor interesse for krise, sorg og eksistentielle problemstillinger
- arbejder struktureret og selvstændigt og samtidig trives i et tæt team
- har lyst til at vejlede og supervisere
- er opsøgende i forhold til at udvikle din egen faglighed
- arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme
Vi er en del af Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital. Det specialiserede palliative sengeafsnit har seks senge, og Team for Lindrende Behandling er udekørende med et kontinuerligt forløb med ca. 70–100 patienter og deres pårørende. Vi har en uformel omgangstone og bruger hinanden på tværs af faggrupper. Vi er uddannelsessted for elever og studerende.
Fastansættelse, 30 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. januar 2027.
Arbejdssted: Aalborg Universitetshospital, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
Ansøgningsfrist: mandag d. 9/11. Forventet ansættelsessamtaler: mandag d.16/11
Martin Holmgaard Andersen, ledende oversygeplejerske
/
Anne Skov Sørensen, psykolog Team for Lindrende Behandling Aalborg
/
Du er også velkommen til at komme forbi til en uformel snak og en rundvisning.
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Ready to apply for this finance role?
This position is hosted on CV-Library. Click below to view the official posting and submit your application.
Key Details
- Date Posted: 12 Oct 2026
- Location: esbjerg
- Employment: Permanent
- Workplace: Hybrid
- Specialism: Physicians & Doctors
Need an updated CV for this role?
Build an ATS-optimised finance CV in minutes with professional templates.
Build Free CV NowEmployer Profile
rn
Verified Practice / CorporateVerified accountancy practice or enterprise finance team operating across the UK economy.
More Jobs at rn